Maritime dictionary
Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.
| Entry | Förklaring |
|---|---|
| S | Syd, sand |
| S | Sverige (gl. nationsbogstav) |
| s | sekund |
| s&fa | Shipping and forwarding agent |
| s&p | Sale and purchase |
| S&P | Sales & Purchase, term brugt ved køb & salg i den maritime sektor |
| S-lig | sydlig |
| S. | Syd |
| s. | sort |
| S.D. | Solens halvdiameter |
| S.P.-Radio | Maritime radioanlæg, opkaldt efter grundlæggeren: Simon Petersen |
| s.t.c. | Said to contain Standard, Training and Certification for Watchkeeping |
| s.t.c. STCW | Said to contain Standard, Training and Certification for Watchkeeping |
| s/a | Subject to approval |
| S/A-kode | Selective Availability (kode til sløring af GPS'er) |
| s/n | Shipping note |
| s/r | Signing / releasing |
| s/t | Steam tankers |
| sa | South Africa, or South America, or South Australia, or Sociète Anonyme, or Safe Arrivel, subject to approval |
| SA | South Africa (gl. nationsbogstav) |
| SADT | Self-Accelerating Decomposition Temperatures |
| sae | Stamped and addressed envelope |
| SAE | Society of Automotive Engineers |
| SAECS | Southern Africa Europe Container Service |
| SAGSTRAM | Standing Advisory Group on the Safe Transport of Radioactive Materials. |
| SAJ | Svend Arne Jørgensen, ejer af entreprenørfartøjer. |
| Sakke | Skibet bevæger sig langsomt agterefter. |
| SAL | Schiffssfahrtskontor Altes Land, rederi i Steinkirchen, Elben |
| Saling | Se salingshorn. |
| Salingshorn | Tværstivere af træ eller metal, monterede på masten for at øge vantets vinkel ved mastetop og røstjern. Kommer af ordet: solbænk, eng.: sole, grundlag, tær. Dansk: syldskel |
| Samsonpost | Opstander på et skibsdæk til støtte for lossebom, er ofte hul og anvendes til ventilation af lastrum. eng.: Samson post, King post |
| Sandspor | Render, der tillader vand i skibets bund at løbe til lænsepumpen, se også Lemmergat |
| Sanse | Stramme, f.eks surring el. løbestykke. eng.: Tighten, haul taut |
| SAR | Search and Rescue |
| SAR | Search and Rescue |
| SARAH | Search and Rescue And Homing, nødsender system |
| SARSAT | Search and Rescue Satellite Aided Tracking |
| SART | Search And Rescue Transponder, automatisk nødsender, se GMDSS |
| SART | Search and Rescue Transponder (radarsvarer el. radartransponder) |
| SASAK | Sammenføjning Af Store Aluminiumskonstruktioner, samarbejde om udvikling af aluminiumsskibsbyggeri. |
| Satcoms | Sattelite comminications |
| SATPM | Saturday PM |
| sb | Safe berth, or South bound |
| sbm | Single buoy mooring, or Soya bean meal |
| sbp | Safe berth-port |
| SBT | Segregated Ballast Tanks, separate ballast tanke |
| sc&s | Strapped, cored and sealed |
| Scandlines | Nyt navn på tidligere DSB`s rederifunktion, etableret 1996. |
| SCC | Ships Control Center, dækskontrolrum |
| SCC | Special Service Craft, omfatter alle typer high speed fartøjer. |
| Scepter | Opstående støtte, undertiden endende i gaffel hvori der kan lægges et tov. eng.: Stanchion |
| SCI | Super Carrier Initiative, samarbejde imellem rederier og de amerikanske myndigheder, om forebyggelse af narkotikasmugling. |
| SCL | Safmarine Container Line, Sydafrika, købt af A.P.Møller 1999 |
| SCR | Selective Catalytic Reduction, katalysatorer fremstillet til rensning af skibsmaskineriers udstødning, såvel hoved- som hjælpemotorer. |
| Sct.Lawrence-klys | Klys med lodrette og vandrette ruller, hvor imellem fortøjningen føres. Trossen i et Sct. Lawrence-klys kan vise i alle retninger. Anvendes især i de store slusesystemet på Sct. Lawrence Seaways |
| sd | Single deck, or Sight draft, or Short delivery |
| SD | SøfartsDirektoratet, norsk |
| SD | Sounding of doubtful depth |
| Sd. | Sand |
| SDA | Structual Design Assement |
| sdbl | Sight draft B/L attached |
| sdd | Store door delivery |
| sdg | Siding |
| SDM | Ship Docking Module, speciel designet slæbebåd, meget bred og med 2 azimutpropeller placeret i hver sin ende af fartøjet, diagonalt, hvorved man får et maksimalt drejemoment. |
| SDR | Special Drawing Right = ca. 2,50 D.kr. |
| SE | Steam Engine |
| SE | Senegal (gl. nationsbogstav) |
| SE | South East |
| SE. | South East |
| SeaBase | 1600 meter lang SeaBase, består af sammenkoblede platforme, kan anvendes som lufthavn, udviklet af Kværner Maritime, Norge |
| Seabiscuits | eng. ord for Beskøjter, også kaldet: hard tack = pløk |
| SEATO | South-East Asian Trety Organization |
| See-Bee | Sea Barge Carrier |
| SEFA | European Syndicate on Steel Drums |
| sejl. | sejlende |
| Sejlkøje | Rum til opbevaring af sejl og sejldug |
| Sejlmagerhandske | Læderrem til at spænde om hånden, på remmen er fastgjort metalstykke, således at man med håndfladen kan presse en kraftig nål, sejlmagernål, gennem sejldugen. |
| Sejsing | Utjæret reb, hvormed nedhalede og sammenrullede sejl fastgøres. |
| Sekstant | Instrument til måling af vinkler, f.eks. af solens eller stjernernes højde over horisonten. Herved kan skibets position udregnes, når det nøjagtige tidspunkt kendes. Hertil anvendes tabeller, se kronometr. Første sekstant fremstillet til brug ved sørejse, |
| Selandia | Verdens første oceangående motorskib, bygget på B&W 1912 til ØK, 2 dieselmotorer på hver 1250 hk., dw: 7500 t. |
| SELFD | Self Discharging |
| Selvlosser | Massegodsskib, som kan losse sin ladning med eget grej, uden hjælp fra land, også betegnelsen for sten/sandbåde på 1000-3000 tdw. |
| Selvtrimmende bulkcarrier | Lastrummene har skrå tanke mellem skibssiderne og dobbeltbunden, således at lasten løber ind mod den reducerede flade bund som i en tragt, hvorved det er lettere at losse lasten, med f.eks. grabber, og man får et mindre område at skrabe lasten sammen. |
| SEM-SAVE | Nyudviklet højtrykssprinkleranlæg, til brandbekæmpelse (1996). |
| Semafor | Signalmast for optisk telegrafi, herunder signalflag |
| Semi-Trailer | Usually 12,0 m. flatbed road trailer |
| Semicontainerskib | Tørlastskib, der kan anvendes til transport af containere og mere traditionelt gods. |
| SERS | Ship Emergency Responce Service, frivillig ordning som redere kan abonnere på, mht. hjælp i store havarisager, olieudslip, grundstødninger, mv., systemet drives af Lloyds register i London. |
| SES | Surface Effect Ship, et fartøj af katamarantypen, hvor luftpude mellem skrogene delvist løfter fartøjet ud af vandet. Luftpuden opretholdes af skørter mellem skrogene for og agter. Længde: 15-45 meter, fart: 27-52 kn., rækkevidde:750 sm. (udviklet i Kina) |
| SES | Shanghai Edward Shipyard |
| sf | Stowage factor |
| sfb | Summer free board |
| SFDS | SydFynske DampSkibsselskab |
| Sh | Shells |
| SHA | Siderial Hour Angle |
| SHAE | Statshavneadministrationen Esbjerg. Havneadministrationen i Esbjerg omfatter havnene: Thyborøn, Thorsminde, Hvide Sande, Esbjerg Fiskerihavn og Rømø. |
| SHAF | Statshavneadministrationen Frederikshavn, havneadministrationen i Frederikshavn omfatter havnene: Helsingør, Frederikshavn, Skagen, Hirtshals, Hanstholm, Anholt og Hammerhavn. |
| SHAG | Styrbord Højre Altid Grøn (remse). |
| Shanghaje | En person beruses eller bedøves af forhyringsagenten og bringes bevidstløs ombord i et skib, der ikke på lovlig vis har kunnet få fuldtallig besætning. |
| Shanty | Opsang, se dette, arbejdssang brugt i store sejlskibe. |
| Shelterdækker | Enkeltdækker, der er forsynet med et shelterdæk, over hoveddækket. Må nedlastes til mellemdækket er ca. 3 cm. over vandlinien. eng.: Shelter deck |
| SHEX | Sundays and holidays excepted (excluded). |
| SHF | Super High frequency, 3.000 Mhz og 30.000 Mhz, bølgelængde 10 cm. og 1 cm., anvendes ved satellittransmission af bl.a. TV. |
| SHI | Samsung Heavy Industries |
| shinc | Sundays and holidays included |
| SHL | Scandinavian Heavy Lift, dansk selskab (Dansk bjærgning og bugsering). |
| shmt | Shipment |
| shp | Shaft horse power |
| SI | Système International d`Unitès, se også ISO |
| si/tw | Single/tweendeck |
| sid | Single decker |
| Side 3 | Side 3 indeholder oplysninger om fra/tiltrædelse ombord, en sømand der bliver bedt om at komme op og skrive under på side 3, hentyder til at han er sagt op af kaptajnen. |
| Sideport | Adgangsåbninger i skibssiden til brug ved lastning og losning. Sideporte anvendes oftest i forbindelse med palletiseret gods, som håndteres af gaffeltrucks såvel ombord som i land. |
| SIFU | Sidst ind først ud |
| Signalstation | Signalstationerne er oprettet flere steder langs kysterne og ved havne til forskelligt brug. Skibe kunne i ældre tid afsende telegrammer ved anvendelse af signalflag, når man passerede disse signalstationer. Signalstationer anvendes også ved storm, is, fa |
| SIGTTO | Society of International Gas Tankers and Terminal Operators |
| SIMEK | Sigbjørn Iversens Mekaniske Verksted, Flekkefjord, Norge |
| SIMRAD | Simonsen Radio, norskejet elektronikfirma |
| sin | sinus |
| Singeldækker | Enkeltdækket skib, der må nedlastes, til dækket er ca. 35 cm. over vandlinien. eng.: Single deck ship |
| Singles | "En enkeltrejse mellem aftalte destinationer. Betalingen til rederiet aftales enten som et i forvejen aftalt totalbeløb, en ""lumpsum"" eller en betaling pr. transporteret tons gods. Rederiet må afholde alle udgifter til skibets drift, incl. kanal- og hav |
| Singmarine | Anden benævnelse for værftet: Keppel Marine i Singapore. |
| SINS | Ships Inertial Navigations System, inerti-navigering specielt for ubåd, fly og orlogsfartøjer. Stor nøjagtighed. |
| Sinus Codanus | Latinske ord for: Kattegat og dets fortsættelse ud i Østersøen, se også: Kodans bølge. |
| SIRE | Ship Inspection Report Programme |
| Siren | Fog siren |
| sit | Stopping in transit |
| SITE | Skou International Tschudi & Eitzen |
| SITPRO | Simplification of International Trade Procedures Board |
| SITREP | Situation Report |
| SIU | Seafarers International Union, (USA). |
| SIW | Shipping Intelligence Weekly, eng. ugeskrift om fragtrater, udgivet af Skibsmæglerfirmaet Clarkson, UK. |
| Sjoug | Meget arbeide |
| Sjouger | En mand, der antages og betales for at arbeide dagviis ved et skibs losning, ladning eller eqvipering mm. |
| Sjov | At hejse flaget i sjov, at hejse det bundet i knude, et gammelt udtryk for at skibet er i nød. |
| Sjover | Daglejer/havnearbejder på dagløn |
| Sjoverlods | Hjælpelods |
| Sjægte | Spidsgattet jolletype fra Limfjorden |
| Sjækkel | Jernbøjle med skruebolt til samling af kæder, wire el. til fastgøring af disse mv. eng.: Shackle |
| Sk. | Skaller |
| SKA | SøKortArkivet, under Kort og matrikelstyrelsen i København |
| SKAB | Scandlines A/B, Scandlines Svenske HH-overfart, se også under SKIS. |
| Skaffe | At spise, i et skib. Skage en talje, er at overhale den, saa afstanden mellem blokkene bliver større. At skage gaardingerne, er at overhale dem gennem deres blokke. |
| Skaffe | Spise |
| Skage | Vinden skager sig: drejer sig efterhaanden og jævnt, uden pludselig spring. |
| Skage | At dreje, at runde langsomt eller småt, vinden skager, navnet Skagen |
| Skalke | Holl. Sikre en luge mod søvands indtrængen. eng.: Batten down |
| Skalke lastluge | Plankerne, der lægges over hullet (lugen), dækkes med presenning, der fastholdes med træbjælker, som kiles udvendig på lugekarmen. |
| Skamfile | Siges om noget der slides ved gnidning, f.eks. tov mod vant. eng.: Chafe |
| Skamfile | Rigningen skamfiles, slides, ved at de enkelte dele gnider mod hinanden, fortøjninger skamfiles i klys. |
| Skandsenet | Haves ofte paa handelsskibe istedetfor skandseklæder. |
| Skandæk | Bred planke i dækket, der ligger over enderne af spanterne. Inden for skandækket ligger waterbordet. eng.: Plank sheer, covering board, gunwale |
| Skanseklæder | Finkenetsbeklædning rundt skandsen. Paa handelsskibe ere de almindelig af træ. |
| Skanseklædning | Fortsættelse af skibssiden over dæk. eng.: Bulwark |
| Skansen | Den agterste del af det øverste dæk, regnet fra stormasten og agterefter. Skansen er ofte hævet over andre dæk. |
| SKANTI | Skandinavisk Teleindustri, radio- og satellitudstyr |
| Skatkammer | En lærebog i styrmandskunsten, udgivet af Navigationsdirektør Chr. Carl Lous, år 1783. |
| Skeg | Rorfinne på rorets forkant, foran rorstammens linie |
| Skeje | Skeje ud over alt ! er kommando, til at det arbejde folk er i gang med, indstilles, dss. fyraften. se også Udskejning |
| Skeje ud | Holde fri fra arbejde om bord. eng.: knock off work, be off duty |
| Skib | Fartøj beregnet til søgående sejlads. Man skelner imellem de forskellige slags skibe, ved at betegne dem efter bevægkraften: sejl, damp, motorskibe. Krigsskibe, handelsskibe, lystskibe, fyrskibe etc. |
| Skibladner | I Nordisk mytologi navnet på et Vidunderfartøj; det kan sejle gennem luft og over hav, har altid medbør, kan rumme alle guderne og dog sammenfoldes, når det ikke bruges. Skibladner er bygget af dværge. |
| Skibmand | Den underofficer, som forestaar stuvningen af krigsskibets last og har tilsyn med vandbeholdningen. |
| Skibmandsgarn | Linegods fremstillet af kabelgarn, tjæret el. hvidt. eng.: Spun yarn. |
| Skibmandsgarn | Hampegarn snoet af to eller tre tråde. |
| Skibmanne | Udbedre rigningen, matrosarbejde |
| Skibmanne | Udbedre rigningen, matrosarbejde |
| Skibsklaver | Harmonika, se også sømandsorgel |
| Skibskost | Dermed menes fornemmelig ærter, saltkjød og flesk |
| Skibslys | Lanterner, de lys, som skibet/fartøjet iflg. internationale søvejsregler, skal føre. |
| Skibsmægler | Mellemmand ved køb, salg og befragtning af skibe. eng.: Shipbroker |
| Skibspræst | se under Skypilot |
| Skids | En slags strøer af stål el. træ, der friholder en kasse el. fra jorden, således at en gaffeltruck kan gribe an under emnet |
| Skinkel | Reb el. wire med en blok el. kovs i den ene ende. |
| Skinkel | Reb el. wire med en blok el. kovs i den ene ende |
| Skipper | Anfører/leder af handelsskib og den der bringer det fra sted til et andet sted. |
| Skipper | Føreren af et handelsskib. Ordet er af holl. oprindelse, men er kommet i miscredit, og fortrængt af det franske ord capitain. Som sprogbrug nu er, saa kaldes kun førerne af kystskib: skipper, hvorimod førerne af alle andre skibe kaldes capitain. (dansk ma |
| Skipperpatent | Et patent (sønæringsbevis), som berettiger til at føre handelsskib. |
| Skipperøerne | Nu om dage bruges ordene skipper/skibsfører/fører, i flæng. Andet navn for: Samoaøerne |
| SKIS | Scandlines I/S, Scandlines Danske selskab ved HH-overfarten, se også SKAB |
| Skivgat | Rektangulært hul gennem f.eks. mast el. rå, hvori der er anbragt en skive som i en blok. |
| Skjelmeri | Bedrageri |
| Skjulsejl | Sejldug udspændt på gelænder for at give læ. |
| Skjørbug | En farlig sygdom, som søfolk paa lange reiser lide af, formedelst mangel paa motion og megen nydelse af salte provisioner; den har i senere aar meget aftaget, siden der sørges for bedre provisioner, vand og reenlighed. Sygdommen yttrer sig ved lamhed i le |
| skl. | sandklokkeslet |
| Skonnerbark | Betegnelse for Barkentine |
| Skonnert | Skib med 2 til 4 master (undertiden flere). Disse er i egentlige skonnerter delt i to dele, hvis der er to master, er den agterste mast den højeste. Alle master bærer gaffelsejl, den forreste ofte råsejl over gaffelsejlet. |
| Skonnertbrig | Betegnelse for Brigantine |
| Skonnertkage | Beskøjter/brødkrummer findelt, herefter formet som lagkagebunde, heri lægges masser af smør, tørrede frugter. Normalt fil søfolk ikke kage, kun beregnet for kaptjanen evnt. styrmænd. |
| Skonnertsejlet | Gaffelsejlet på en skonnerts forreste mast |
| Skonrog | Meget hård rugbrøds tvebak, beskøjt. Sidste del af ordet, er rug. Hører under begrebet: beskøjter. Fra Tyskland: schön + roggen = ""smukke rugbrød"" Tysk: Hartbroot. Holl.: Hardbrood, tweebak. |
| Skonrogger | Hårdtbagte, holdbare flade brød af rug, se beskøjter |
| Skosse | Blok af is, drivende i vandet |
| Skostik | Andet ord for flagknob , se dette |
| Skot | holl. Væg i et skib, adskille et lastrum, osv. eng.: Bulkhead |
| Skraa | "Egentlig et stykke skin el. pergament; i middelalderen betegnelsen for en skreven lov el. vedtægt. I Danmark almindeligvis brugt om gildes- eller laugsvedtægter, herunder søfartslove/regler." |
| Skral | "Vinden er skral, dvs. den har skrallet, drejet sig mere forlig; modsætning til rum." |
| Skraller | Vinden skraller, vinden drejer for efter (modsat rummer). eng.: Haul, scant |
| Skrolle | Siges om noget der synes større end i virkeligheden. På gl. fregatter malede man over kanonporte for at skibet skulle syne mindre. |
| Skrue i dyse | Skibets skrue arbejder i en tunnel, der koncentrer vandstrømmen, og derved forøger skruens effekt, ses ofte på bugser- og supplyskibe. |
| Skruemoder | Det samme som møtrik (1856) |
| Skræddertalje | 2 blokke, med et og to skivgatter, ofte med en stjært. Anvendes ved klodshaling af ting mv. |
| Skrægge | Fire så småt, skrænse, men mere i stød |
| Skrænse | Fire småt, f.eks. på en tot trosse. eng.: Ease off |
| SKSF | Skandinavisk Sejlerforbund |
| Skst | skorsten |
| Skt. | sankt |
| Skuden | I Vikingetiden var "skuden" en speciel skibstype. Den var et lavt og forholdsvist let krigsfartøj. Skuden blev drevet frem af indtil 30 rorere og kunne gøre en anseelig fart. |
| SKULD | Norsk forsikringsselskab, P & I Club, gensidig forsikring. Skuld = Rolf Krakes søster |
| Skurpram | En pram med skur over, for at kunne føre varer, der ei taale fugtighed |
| Skvære råer, square, firkant | Sætte ræerne paralelt og vinkelret på skibets længderetning, et tegn på sirlighed, når skibet ligger tikl ankers el. i havn. |
| Skværrigget | Skib rigget med råsejl |
| Skvætbord | Forhøjning af essingen på joller, for at mindske søsprøjt/vand i fartøjet |
| Skyde op | Lægge i bugter. Retslået tovværk skydes op med solen. eng.: coil |
| Skydekappe | Lejder(trappe)nedgang med skydeluge over. |
| Skylight | Ovenlysvindue i skibsdæk |
| Skypilot | Sømandsudtryk for en missionær/sømandspræst, skypilot=himmellods. Skibspræst. |
| Skysejl | Et 7. sejl sat over de andre råsejl |
| Skysejl | Et 7. sejl sat over de andre råsejl |
| Skåle | At skåle en mast eller rå er at lægge en skål, en bredere eller smallere liste på for at styrke masten eller råen. |
| Skåltom | Et skib, der er aldeles tomt. |
| Skæg | Udbygningen over "krigen" ved gallionsfiguren. |
| Skæggemænd | Udtryk fra Fanø, om den cylinderformet stenflaske til Rigabalsam, se dette |
| Skær | Smaaklipper i søen, der er netop over eller under vandets overflade. Kaldes undervands- eller blinde skær, naar de ikke rager op over vandet. Benævnes ogsaa Bue el. Fles og er altid farlige for sejladsen. |
| Skære | Føre reb gennem blok el. anden åbning |
| Skærpe | Under sejlads at brase ræerne så meget forefter som muligt, for at kunne gå tættere op til vinden. |
| Skærstok | Bjælke tværs over lastlugen, hvorpå lugerne hviler. eng.: Hatch beam, shifting beam |
| Skærstok | Stokken el. stangen midt i en luge, på hvilken lugerne hviler. |
| Skøde | Tovende fastgjort til et sejls nederste hjørne(r) og hvormed sejlet stilles i forhold til vindretningen. eng.: Sheet |
| Skødebarm | Det hjørne på sejlet, hvor agterlig og underlig mødes |
| Skøjsel | Lille råsejl som undertiden føres oven over røjlen el. boven-bramsejlet. Også kaldet: månerækker, Skyskraber. eng.: Skysail |
| Skøre | Revne, sprække, er revnet, har fået en sprække |
| sl | Salvage loss |
| SL | Skibsteknisk Laboratorium, Lundtofte |
| sl&c | Shippers load and count |
| sl&t | Shippers load and tally |
| Sl. | slik |
| Sladrekompas | Viser nedad mod kahytten, normalt til kaptajnens kahyt |
| slag | Det stykke et skib sejler mellem to vendinger under krydsning mod vinden. |
| Slagbedding | Skib bygget på beddingsbjælke, understøttet af træ ved kimmingen. eng.: bilge way, launching way eller sliding way. Fr.: coitte eller morte. Ty.: Sclagbetten. |
| Slagpøs | Stor pose af sejldug til ombordhaling af søvand til afvaskning af dæk ol., indhold ca. 6-8- liter, se også under Admiral. eng.: Canvas bucket |
| Slagside | Et skib siges at have slagside, når det på grund af ulige fordeling af vægt inden bords, ligger over på den ene side. |
| Slange | Skyde en trosse op i slangebugter. eng.: Fake down a rope |
| Slapping | Belægning af ankertovet, for at skåne mod havbund, stens skamfiling. Slapping bestod af gammelt tovværk. Beklædt fra ankeret og nogle favne frem. |
| Slavehaler | Skib anvendt til slavetransport, især Guldkysten/Vestindiske øer, slavetransporten blev forbudt af kong Chr. 7, med virkning fra den 1. januar 1803. Der blev dog dispenseret indtil år 1806. |
| sld | Sailed |
| Slejs | Jernstang til at bryde slaggerne løs med i et dampskibs fyr |
| Slettopper | Slettoppet skonnert, uden råsejl |
| Slik | Fint ler på havbunden |
| Sling/slæng | Flere enheder af lasten samlet i "bundt" og løftet på een gang under lastning/losning. |
| Slingregrej | Træramme anbragt på spiseborde. Skal under slingerage forhindre skaffegrej (bordservice) i at falde på dørken. eng.: Fiddles |
| Slingrekøl | Finneagtig stålplade der går vinkelret ud fra kimingen, for at mindske et skibs rulninger. er ca. 1/3 del af skibets længde. eng.: Bilge keel |
| Slingreribber | Sættes på bordene, når der er høj sø, for at beskytte servicet mod at falde på dørken (gulvet). |
| Slingreskot | Skillerum der opsættes til inddeling af lastrum, når der lastes korn el. andre bevægelige fragter. |
| Slingretank | Specielbygget, delvis fyldt tank i passagerskibe, anbragt for at dæmpe skibets rulninger. |
| Slip | Ophalerbedding |
| Slipper | Kædestopper med udløsningsmekanisme |
| Slipperstik | Knob med beknebet tamp, der hurtigt kan opgås. eng.: Slip knot |
| SLO | Sole Look Out, anvendes ved een mands betjent bro, 24 timer i døgnet |
| Slopkiste | se under sloppen |
| Sloppen | "Lille ""butik"" ombord med cigaretter, øl, vand, chokolade mmm." |
| Slot | Rum der svarer til 20`containere |
| sls&c | Shippers load, stow and count |
| slsd | Stowed, lashed, secured, dunnaged |
| Slup | "En slup er et fartøj, der drives frem af mange roere. Benævnelsen ""slup"" er en dansk afstumpning af den franske ""chalupe"", se også Chalup" |
| Slup | "Skroget af en ""slup"" ligner jagtens, men har mere af en kutter, er lavere og har mindre spring. Sluppen har een mast med stang og saling. Ordet kommer til os og til england fra holland sloep og afledes af tysk slupen, som betyder glide, smyge, og betyd |
| Sluttet | At skibet er sluttet, betyder, at der er indgået en transportaftale for skibet |
| Slå | Et skib, et dæk, se kalfatre |
| Slå glas | se Glas |
| Slå sejl under | Fæste sejlene til master, bomme, gafler, ræer og stag. Slå sejl fra betyder det modsatte. |
| Slå under | Klargøre, f.eks. et flag ved at knobe flaglinen til fald. eng.: Bend a flag or sail |
| Slæb | Et el. flere bugserede skibe med deres slæbetrosse. |
| Slæberbom | En bom, der lægges ud fra en skibsside til fortøjning af skibets fartøjer. Ned fra bommen hænger lejdere til at kravle ned af og liner med kovse til at fastgøre fartøjerne i. |
| Slæk | Løst, modsat stiv, tot eng.: Slck off |
| Slør | Rum vind, deraf sløre,,, dss. at lænse. Slør betyder også spillerum, i f.eks. mellem en aksel og dens lejer. |
| sm | Sømil = 1852 meter, d.s.s. nm = nautical mile Eng. sømil: the UK nautical mile = 6080 feet = eet længdesekund af buen ved ækvator, se også International sømil, Distanceminut og kvartmil |
| SM | Svendborg Maskinmesterskole |
| SM | San Marino (gl. nationsbogstav) |
| Sm | sømil |
| sm | sømil |
| sm. | små |
| sm.St. | småsten |
| Smakke | Et rundgattet, fladbundet mindre fartøj med 2 master. |
| Smart Solas Suit II | Kombineret overlevelse, flyde, arbejdsdragt og redningsvest, godkendt efter SOLAS II - reglerne. |
| SMB | Single buoy mooring, bøje som regel beliggende på dybt vand, hvortil tankskibe kan fortøje for lastning el. losning gennem undersøiske rørledninger. |
| SMC | Safety Management Certificate |
| SMCO | Scandinavian Maritime Claims Office (samarbejde jvnf. OPA-loven i USA, se OPA). |
| Smerte | se under Smerting |
| Smerting | Sejldug, gl. klude el. tovværk, omvikles stag, vanter, tov, e.l. for at undgå slitage. eng.: Parcel |
| SMM | "Shipbuilding/Machinery/Marine; International maritim udstilling" |
| SMM | Søfartens Messe Mekka, øgenavn til SMM |
| SMM | Shipbuilding, Machinery & Marine Technology, forum for udstilling/fremvisning af maritimt udstyr. |
| SMQI | Scandinavian Marine Qualified Individual. (samarbejde jvnf. OPA-loven i USA, se OPA). |
| SMS | Ship management system |
| SMS | Sakskøbing Maskinfabrik & Skibsværft |
| SMSC | Svendborg Maskinmesters Simulator Center |
| Smul | Ubetydelig sø, smult vande. eng.: Smooth sea |
| Smørbrikker | I krigsskibene, hvor hver mand er tilstaaet et vist qvantum smør, vilde det tage for lang tid at vaie dette, hvorfor der haves smørbrikker af træ, klædte med blik, i hvis huling netop gaaer saa meget smør, som udgjør en mands ranzon for en dag. Smørret i |
| SNAME | Society of Naval Architects and Marine Engineers |
| Snesejler | Sømand (slang) især om folk fra ØK, da de tit kom til Danmark, man mente ikke sneen smeltede på dækket, før de var hjemme igen. |
| so | Ships option, Shipping order, Sellers option, Shipsowner |
| so | soft |
| soc | Shippers own container |
| SOF | Statement of Fact |
| SOK | Søværnets Operative Kommando, århus |
| SOK | Søværnets Operative Kommando |
| sol | Shipowners liability |
| SOL | Svenska Orient Linien |
| SOLAS | Safety of Life at Sea |
| Soldaterhullet | Se under Bjørnen |
| Sole look-out | Eenmands bemandet kommandobro, under fart, døgnet rundt |
| Solvent Carrier | Tankskib til transport af kemikalier, tankene som regel af rustfrit stål og med separate pumpearrangementer. |
| SOMS | Suez Odense Marine Service, værftsamarbejde i Suez med bl.a. flydedok, mellem Lindø værft og de Egyptiske myndigheder. |
| Sonar | Sound Navigation and Ranging, tidligere kaldet: ASDIC |
| Sorte flaske | Sømænd frygtede at få af den sorte flaske, dvs. blive forgivet, på visse landes hospitaler, når deres skib var afsejlet. |
| Sorte jakobber | Slang/øgenavn for: rugbeskøjter |
| SOS | Internationalt nødsignal (Save Our Souls, or Save Our Ship), i morsealfabetet står bogstaver for: . . . - - - . . . S O S |
| sp | Safe port |
| Sp | Spir |
| Spage | Håndspage, jernspage, stang hvormed man drejer spil el. løfter tunge genstande. |
| Spandholt | Tværtræ i bunden af en robåd, hvorpå fødderne kan finde støtte |
| Spanske orlogsmænd | se under: Bidevindsejlere |
| Spante | Holl. Afstivningsbjælke anbragt tværskibs; udgør skelettet i et fartøj og går fra kølen og op efter. eng.: Frame |
| spd | Steamer pays dues |
| SPDI | Singapore Dalian Port Investment |
| Speilbugt | Den horisontale bugt, som speilets bagflade har, hvilken i almindelighed kun angives paa speilets brede imellem gilligstræerne i borde. |
| Spejlbygget skib | Har agter en større eller mindre plan flade, hvorpå navnebrædder og eventuelt ornamenter er anbragt. Mindre danske skibe havde ofte et karakteristisk hjerteformet spejl, der i nogen udstrækning blev efterlignet af svenske og tyske skibsbyggere. Udsmykning |
| Spidering | Is the internal strengthening of circular tanks for transport, this prevents the tanks becoming warped. The tanks are strengthened with steel or wood crossbeams giving a "spider" appearance. |
| Spidsgatter | Kravelbygget båd med spids agterende |
| Spidstønde | Flydende sømærke, der over vandlinien er spidst tilløbende |
| Spilkop | Cylinder på spil, smallest på midten. Anvendes ved haling på trosser, der lægges nogle omgange om spilkoppen for at friktionen kan optage en del af kraften, så en enkelt mand kan styre trossetrækket. eng.: Warping head |
| Spirtønde | Vintersømærke, formet så den ikke knuses af isens tryk |
| Splejse | At sætte to stykker tovværk sammen ved at flette kordelerne |
| Splejse | To stykker tovværk splejses sammen, ved at tovværkets enkelte dele (kordeler) føres over og under det andet tovværksstykkes kordeler. Wire splejses også, men på en anden måde end tovværkssplejsning. |
| Splejse storbrase | Betegnelse til traktement efter hårdt arbejde. |
| Splitved | Affaldstræ fra et savværk |
| spm | Saturday p.m, or Single point mooring |
| SPM | Single Point Mooring structure |
| Sponson-tank | Ekstra påbygget sidetanke udenbords, især på ro-ro/paxskibe, for at øge skibets stabilitet |
| Spotladning | Direkte anbringelse af lasten på det sted om bord i skibet, hvor lasten skal forblive under transporten. Udtrykket anvendes for at understrege, at horisontale bevægelser af ladningen ombord er unødvendig. Bruges også om fragter/laster der pludselig er til |
| Spotmarked | Dagens marked, hvor prisniveauet/rateniveauet afgøres af udbud og efterspørgsel for prompt levering el. befragtning. |
| Spout | Kulspout, tragt/rør hvorigennem kul/korn o.l. hældes ned i skibets last. |
| Spring | Dæksplanets kurve set fra siden |
| Spring | For og agterspring, fortøjning, sættes ud fra sideklys. eng.: spring line At ankre med spring, er at stikke en fortøjning fra agterskibet fast på kæden. |
| Springe læk | Vandfylde, efter at en nagle/svejsning er sprunget under vandlinien. eng.: Spring a leak |
| Springflod | Det særlige kraftige højvande (ved ebbe og flod) indtræffer ved ny og fuldmåne. |
| Spryd | Træstang |
| Spunds | Træklods stemmet ind i planke for at dække et hul, kaldes undertiden: lus |
| Spygat | åbninger der virker som afløb fra dæk el. bundstokke, sandspor. eng.:Scupper |
| Spændebjørn | Kæde med krog, der anvendes ved surring at containere, trucks etc. |
| Spørg mågerne | "Når man i det Danske søværn får stillet et spørgsmål, som man ikke kan eller vil svare på, benytter man sig ofte af sætningen ""spørg mågerne"". Underforstået: De kommer så langt omkring." |
| SRBL | Signing and releasing Bill of Lading |
| SRC | Certifikat til betjening af maritime VHF-anlæg |
| SRF | Sveriges RederiForening |
| SRR | Search and Rescue Region |
| ss | Shipside, Special, Steamship, Self-sustained or Screw steamer |
| SS | signalstation, signalmast |
| SSC | Special Service Craft (SSC-rules) regelsæt gældene for alle hurtigsejlende fartøjer, over 24 m. o.a. |
| SSHEX | Saturday, Sundays, Holidays excluded |
| sshinc | Saturdays, sundays and holidays included |
| SSHINC | Saturday, Sundays, Holidays included |
| SSRS | Ship Survey Reporting System, anvendes af Lloyds register |
| ssw | Summer salt water |
| ST | Steam Turbine |
| st | Short ton, 2000 lb. avoirpois (907,1848 kg.) |
| St | stones |
| St. | stor, sten, stenet |
| St. | sankt |
| st. | store, styret |
| st.St. | store sten |
| STAB 90 | Internationale krav om Ro/Ro- og passagerskibes lækstabilitet |
| Stabilisator | Hydraulisk styrede sidefinner, der kan mindske rulninger fra 20grader og ned til 2grader. |
| Stafford-hunde | "China-dogs", (kinesiske Fo-hunde) porcelænshunde, fremstillet i Stafford,Trent og Stoke-området, i England blev meget efterspurgt omkring 1700-tallet. Meget eftertragtet af søfolk, der købte dem parvis. Hundene skulle have hovederne mod hinanden. Den ves |
| Stag | Tov el. wire, der støtter master/rig fremefter, vigtigeste støtte til masterne, springer et stag, går masten gerne overbord. eng.:Stay |
| Stage | Stage en jolle, skyde den frem ved at sætte fra på bunden af vandet med en stage. En åre kan, men bør ikke bruges hertil. |
| Stage | Stage en mast, ændre mastens hældning ved hjælp af stagene. |
| Stagsejl | Som regel trekantede sejl hejst på stag mellem masterne eller mellem mast og bovspryd med klyver og jagerbom. |
| Stagvende | Vende med sejlskib gennem vindretningen. eng.: Tack, go about |
| Stagvende | Gå over stag, vende et skib op mod vinden, så den kommer til at blæse ind på den anden side. Skibet kan også vende med vinden, se halse, kovende. En råsejler havde ofte svært ved at stagvende, pga. ræerne. |
| Stambesætning | For hurtig at kunne blive krigsberedt ligger ikke udkommanderede krigsskibe oftest med Stambesætning, der er saa mange uddannede mænd ombord, at alle de vigtige organer altid og straks kan blive betjent. |
| Stampestag | En gie, der sættes fra fokkemasten til top af forstævnen el. sprydet, for at støtte masten i høj sø. |
| Stander | Aflangt flag på et skib. |
| Standkøje | Fast sengested i et lukaf. |
| Stat | station |
| Stavangeræg | Fiskeboller (slang) |
| stb(d) | Starboard |
| stb. | styrbord |
| STCW | Standards of Training, Certification and Watchkeeping |
| stds | Standards, mål for træ i bundter |
| STEM | Subject to enough Merchandise (Availability of cargo). |
| Stem | Cargo availability, subject to enough merchandise |
| Stevedore | Person der forestår et skibs lastning/losning. Ordet kommer fra spansk, via engelsk, estivador, estivar betyder : at stuve |
| Steward | Tjener, kok, hovmester. Det engelske ord betyder egentlig: Hyrde. |
| Stik | Maaden hvorpaa et tov fastgøres om en pæl el. lign. eller hvorved det forenes med et andet tov, saaledes at det let kan kastes los, hvorimod et knob sandes fast. Der findes forskellige Stik, f.eks. pælestik, halvstik, tømmerstik, osv. |
| Stik | En sløjfe, løkke på et tov, eller en forbindelse af to tove |
| Stik ud | Fir los eng.: Pay away |
| Stikbout | Korte reb, hvormed et råsejls yderhjørner surres fast ved rebning |
| Stikke | Give efter på kæde eller tov, slække |
| Stikke sammen | At binde sammen |
| Stikkeriet | "Øgenavn på Stirrids (se dette) ombord på skoleskibet ""Danmark""" |
| Stikkøje | se Hundekøje |
| Stilling | Sammensætning af brædder til arbejdsplatform, der hænges udenbords. |
| STIM | Sociedad Transport Insulane Maritime, rederi i Papeete, Fransk Polynesien, har indkøbt adskillige danske coaster til den lokale ø-fart. |
| Stirrids | (eng.) Steerage, styregrejer, plads hvorfra skibet styres. Foran kahytten i hvis forrum der opbevaredes madvarer, rum ombord til proviant og service. se under: Stikkeriet |
| Stiv | Udtryk for store (begyndelses) stabilitet, hvor skibet først ved en stor kraftpåvirkning krænger. eng.: Stiff |
| Stivning | Midlertidig ballast, som indtages under losning af sejlskib, for at hindre, at det kæntre i havnen. |
| Stjert | Kort tovende, fastgjort til kovs, blok el. anden tovende. eng.: tail |
| Stjært | Kort strop fastgjort til blok, denne stjært kan flyttes / fastgøres efter behov, hvor det især hurtigt er påkrævet. |
| stof | Statement of fact |
| Stopanker | Mindre anker, bruges til at stoppe sejlskibe i havn, i gl. tid. |
| Stopper | En sejsning, som slynges saaledes om et tov, hvori den hales, at den bekniber sig selv og stopper tovet for hvert tag der hales. |
| Stores | Forsyninger, forbrugsgods, til skibets drift |
| Stormlejder | Rebstige anvendes under hårdt vejr til entring. Forfærdiges af klædt wire med trætrin.Også kaldet: Jakobsstige. eng.: Rope ladder. |
| STORNO | Maritime VHF-anlæg: STORE-NORDISKE |
| Stowaways | """Blinde passagere""" |
| str | Steamer, Strait |
| Str. | stræde |
| str. | streger, stribet |
| str. sætn. | stømmens sætning |
| Straitrep | Strait report, IMO-godkendt overvågning/rapportering for alle skibe over 300 BT, i Mallaca strædet. Aftalt bl.a. Singapore, Malaysia, og Indonesien |
| Strandsel | Kaldes folk der alene lever af, ved arbejde på havnen, toldsteder, lodshuse. Kaldes også for toldbod-gris |
| Streep-pumpe | Pumpen, der tager den sidste rest i tanken |
| Streg | Gammeldags inddeling af kompasset. Èn streg = 11¼grader. Kompasset er inddelt i 360 grader = 32 streger. eng.: Point of compass. |
| Stringer | Langsgående stiver i skibsskrog, forbinder spanterne. eng.: Stringer |
| Stryge | Tage ned, stryge flaget, stængerne, bramræerne osv. |
| Strymands-examen | "Examen til at kunne faae tilladelse at fare som styrmand; hos os bestaaer den af to dele: Breddeexamen og Længdeexamen. Den første giver, tilligemed visse gjorte reiser, Ret til at fare som styrmand; den sidste fordres ikke, skjøndt den vistnok var nødve |
| Stråkøl | En eller en række planker, der spigres på underkanten af kølen for at denne ikke skal blive beskadiget ved grundstødning. se også Sålen. Den forhøjes undertiden for at give skibet bedre sejlegenskaber, enkelte får en jernbaneskinne monteret for at øge sta |
| Stræktov | Udspændes over dækket i høj sø til støtte for mandskabet og passagere, ved passage f.eks. over høj dækslast. |
| Strøm | I havet findes faste strømretninger, som løber til stadighed. Der er også periodiske strømme, f.eks. ved ebbe og fold. Disse to arter af strøm kan kaptajnen få oplysning om i håndbøger, medens der er større problemer med de vekslende strømme, der f.eks. s |
| Strømanker | Mindre anker, som et skib, der ligger til ankers i strømfarvand, sætter ud for at holde klart anker ved vind og strømændring. |
| Strømflasker | "En art ""flaskepost"", udsat af hydrografiske Institutter, brugt først gang i 1802 for at udforske Golfstrømmens løb, og Belcher udgav 1843 det første strømkort. Ved Dansk meteor.instituts undersøgelser brugtes champagneflasker, som efter at pergamentsed |
| Strømkæntring | Strømmen skifter retning, f.eks. ved overgang fra ebbe til flod |
| Strømme bøien | Er at undersøge, om en bøie er tæt, ved at kaste den ud i søen og see om den trækker vand |
| Strømmen | Betegnelsen for midten af et farvand, nemlig hvor strømmen løber. Strømmen er stærkest, hvor vandet er dybest. Ved at se på strømhvirvlerne kan man skelne den dybeste rende gennem et løb. Undertiden sejler man bevidst på kanten af dette for at undgå en kr |
| Strømret | I strømfarvand ligger skibet enten strømret og stævnen mod strømmen eller mellem vind og strøm, se vindret. |
| Strømsætning | Strømmen fører skibet med sig, således at føreren ikke ved, hvor hans efter kompasset styrede kurs bringer ham hen, medmindre han kender strømmens retning og fart. Mange strandinger skyldes uforudset strømsætning, se også afdrift. |
| Strømsø | Løber strømmen mod bølgernes retning, vil diss bremses, hvorved de topper og besværliggør sejladsen. |
| STSWIN | Ship To Shore Windows, integreret kommunikations, skib-land |
| STUFT | Ship Taken Up From Trade, handelsskib udtaget til militær transport |
| Stumptønde | Søafmærkning, uden topbetegnelse |
| Stutflag | Et firkantet(rektangel) flag i modsætning til et splitflag. Stunt = kort |
| Stutgarn | "Gamle kabelgarn, der kun have liden styrke, hvorfor de ogsaa bruges til at beslaae et seil med, som man ønsker at lade falde, uden at mandskabet behøver at være paa raaen, men kun at hale saaledes i skjøder og bugliner, at garnene springer; denne maade a |
| Stuve | Pakke tæt sammen. |
| stw | Said to weigh |
| STWC | Standards of Training and Watchkeeping |
| stwg | Stowing cbm/feet |
| stwge | Stowage |
| Stykgodsladning | Gods med emballeret varer (tønder, kasser, sække osv.) eng.: General cargo |
| Stykpramme | Brugtes tidligere til havneforsvar. Flade pramme, der paa dækket førte op til 20 kanoner, havde 3 master med gaffel- og topsejl samt udlægger med stagfok og klyver. Under sejlads brugtes sværd. |
| styr. | styrede |
| Styrbord | Højre side af skibet, når man ser fremover. Ordet "styrbord" kommer fra vikingetiden, hvor man på højre side af skibet havde en styreåre. Da styreåren var fastgjort til et specielt beslag, på styrbord side, kunne derfor ikke ligge til kaj med stb.-siden, |
| Styrbord | Skibets højre side, grøn lanterneføring. eng.: Starboard |
| Styrbord | Højre side af skibet, set mod forstævnen. I den side sad tidligere styreåren, der førtes med højre hånd. Bagen vendte da mod bagbord. Styrbord er skibets finere side, især i orlogsskibe. Grøn lanterne. se også under: bagbord |
| Styrbordsvagt | Ledes af kaptajnen, eller hvis der er to styrmænd, da af andenstyrmand under kaptajnens opsyn. |
| Styrestreg | Mærke på kompasset placeret således, at en linie gennem kompassets midte og styrestregen er parallel med skibets længderetning. eng.: Lubber line |
| Styrhat | Et mærke på land eller i luften at styre efter under svære giringer. |
| Styrlastighed | Forskellen i dybgang for og agter. eng.: Trim |
| Styrlastighed | Et skib er styrlastigt, når det stikker dybere agter end for. Forskellen klades styrlastigheden, plus el. minus. se amning. |
| Styrmand | Befalingsmand ombord, af oldnordisk stornarmadr, mand som har styret over noget, kommando over noget. Styrmand styrer ikke skibet over søen, men hører til dem der har styret. |
| Styrmandskunst | Navigations-Videnskab |
| Styrmandspatent | Styrmandseksamen, se dette |
| Styrte | Hælde |
| Styrtesø | Svær sø, som voldsomt kaster sig mod skibet og bryder over dækket. |
| Styrtgods | Uemballeret gods, f.eks. korn, malm, kunstgødning mv. |
| Stå | Det samme som, hold op, stop - stå hale eller vast(fast) hale, dss. hold op at hale/hive. |
| Stående rig | Faste vant og stag til at støtte masten(r), modsat den løbende, dvs. den bevægelige del. |
| Stænger | En tredelt mast består af undermast og to stænger, der i reglen betegnes efter de sejl, som de bærer. |
| Stævnrør | Rør hvori skrueakselen føres ud gennem skibssiden, agter. eng.: Stern tube |
| Støt | Stadig fast, støt med roret, kommando om at standse skibets drejning og holde en ny kurs. |
| Støt | Stadig fast, Støt med roret, kommando om at standes skibets drejning og holde den ny kurs. |
| sub | Subject to |
| SUB | Subject (to) |
| sucl | Set up carload |
| Suez-max | Den maksimale størrelse for et skib, der kan passere Suez-kanalen, skibe på 120.000 - 200.000 tdw. |
| sulcl | Set up in less than carload |
| SUM | Sundets marinedistrikt (Hjemsted: Stevnsfortet). |
| Sumnerlinien | Grafisk metode til stedbestemmelse ved astronomiske observationer, opkaldt efter den amerikanske koffardikaptajn Thomas H. Sumner, der i december 1837 iagttog denne metode til stedbestemmelse. |
| Sump | Det dybeste sted i båden, hvor bundvand samler sig. |
| SUNAMAM | Brasiliansk skibsfartsorganisation, under staten. |
| Sundhedspas | Intet skib, som kommer fra udlandet, maa have forbindelse med land (Praktika) uden myndighedernes tilladelse. Lempelser heri meddeles Orlogsskibe, Ruteskibe o.a. Tilladelsen gives straks, hvis skibet medbringer Legitimation for, at der ikke i afgangshavne |
| Sundtolden | se under Øresundstraktaten |
| Supercargo | (Cargadeur) Den mand, som ladningseieren sender med skibet, for at varetage sin interesse ved salg af ladningen, indkjøb af retourladning osv. |
| Supercargo | Person employed by a ship owner, shipping company, charterer of a ship or shipper of goods to supervise cargohandling operations. Often called Port captain. |
| Suppehønen | "Øgenavn for Ø-færgen ""William Jørgensen"", tilhørende Havnsø-Sejerø overfarten, Vestsjællands Amtskommune, bygget i 1966." |
| Suppekager | Bouillonterninger, fremstillet omkring 1750-60 (eng.: portable soups) |
| SUR | Seafarers Union of Russia |
| Surre | Binde, Bændsle. eng.: Lash, Seize |
| sv | Sailing vessel |
| Svaber | Lang kost fremstillet af gammelt tovværk, anvendes til rengøring af dæk samt optørring af væske. |
| Svaberkaptajn | Dette kaldes den mand der er sat til at bevogte svaberne, at tørre dem og gøre dem rene når de er brugte, denne bestilling i et skib er undergivet en slags foragt, da svaberkaptajnen også må holde gallionen og vandhusene (nødtørfthuset) rene, derfor bruge |
| Svaj | Ligge på svaj, dvs. at skibet ligger til ankers el. fortøjet i bøje, uden agterfortøjning. eng.: Swing at anchor |
| Svandsmester | Formanden for sjougerne paa et værft |
| Svanehals | Mindre luftrør til en tank el. rum under dækket. Forbindelsesled mellem bom og mast. eng.: Goose neck |
| Svedekiste | En indretning, opsat paa et skibsværft, hvor planker og brædder krummes ved damp. |
| Svedeklud | Tørklæde, som fyrbøderne tørrede ansigtet/kroppen med under arbejdet ved/på fyrpladsen. Senere anvendes svedeklud af alle, især kabyspersonalet. |
| Svigte | At svigte en mesan er at formindske den ved at lægge sejsinger om sejlet og gaffelen, hvorved den får en trekantet figur. Ordet står i forbindelse med at svøbe |
| Svigte sejl, svigge | Sammensnøring af et i forvejen rebet sejl, således at det kun trækker med den ene ende af sejlet. Svigtede sejl bruges, når skibet ligger underdrejet i høj sø. Det svigtede sejl, især undermærssejlet, får skibet til at krænge, således at der bliver læ på |
| Svinebinde | At fastgøre noget, så det ikke kan røre sig. Fortøje et skib med 4 ankre |
| Svinebinde | Svinebinde et skib er at fortøje det med 2 ankre til hver side for og 2 til hver side agter, saaledes at det ikke kan svaje. |
| Svineryg | Træstykke oven på lønningen op mod forstævnen |
| SVK | SøVærnsKommandoen |
| SVU | Secure Vessel Unit, GPS-modtager/Inmarsat-C-transponder afgiver signaler til kontrolcentre i land, der automatisk opdatere enhedens position. |
| Sværd | Sænkekøl til fladbundede fartøjer. De er hængt på begge sider af skibet, og kun det læ sværd er sænket ned. På mindre skibe kan sværdet være indfældet i kølen. Sænkekølen skal formindske afdriften. |
| SW | Short wave, radiobølge |
| SW | South West |
| SW. | South West |
| swad | Salt water arrivel draft |
| SWAD | Salt water arrival draft |
| SWATH | Et fartøj af katamarantypen, hvor det meste af opdriften skabes af nedsænkede, torpedo-formede skrog. Kommandobro, motorrum og passagerkabiner er opbygget på en platform, der med slanke piller er forbundet med skrogene under vandet. Længde: 25-45 meter, f |
| SWDD | Salt water departure draft |
| swl | Safe working load, Statutory water level |
| SWL | Safe Working Load |
| SWP | Saskatchewan Wheat Pool, Canada |
| Sy | Sammenholde to parter f.eks. øjet i to wirer ved en smækker ende at lægge flere slag gennem begge øjer (naje sammen). eng.: Lash |
| Sygekost | Havregryn, viin og andre finere provisioner, der medgives til syges forpleining |
| Syledis | Fransk opfundet navigeringssystem, baseret på samme princip som Decca, Syledis-systemet har meget stor nøjagtighed, indenfor een meter. Anvendes i kystnære områder, havne, floder etc. |
| Sytov | Reb, som trækkes, syes, gennem to øjer eller kovse for at forbinde disse. Bruges bl.a. til fastgøring af vant og barduner på mindre fartøjer. |
| Sålen | Det samme som Stråkøl, se dette |
| Sætte | Sætte i søen - hugge eller duve, bevægelse omkring en tværskibsakse. eng.: Pitch |
| Sætteskipper | En person som sættes istedet for en anden. Oprindelig hollandsk. Når skippere og købmænd gik iland, efter en længere rejse, kunne man sætte en skipper ind istedet for den faste skipper. En sætteskipper er begrænset i at føre skibe over en vis størrelse, t |
| Søbagge | En muddermaskine, der arbeider med heste |
| Søben | Gummistøvler |
| Søbonde | Dårlig sømand, slang |
| Sødygtighed | Vikingerne havde deres egne søfartslove. Den såkaldte Gulatings lov definerede begrebet sødygtighed således: Hvis en enkelt mand på langfart kan holde vandet ude ved øsning, da er skibet helt sødygtigt. |
| Søe syge | En slags qvalme med brækninger som landfolk almindelig faar naar de kommer paa søen og havet er oprørt, da de ikke kan taale bevægelsen af skibet. |
| SØF | Søfartsstyrelsen |
| Søfarendes øer | Samoa-øerne |
| Søfartens Bibliotek | Oprettet i 1939 på initiativ af rederiet J.Lauritzen, udlåner bøger til danske besætninger. |
| Søfartsbog | Bog, som enhver søfarende sømand skal besidde; heri indføres oplysninger om hans værnepligtsforhold, på og afmønstringer, tjenesteforhold ombord o.lign. Indført ved i år 1861, afløste de såkaldte ""søpatent"" der redegjorde for den opsamlede sejltid. |
| Søfartsministeriet | Dansk ministerium i 1929-35, derefter Handelsministeriet, hører idag under Industriministeriet (1995). |
| Søfitter | Revner i hænderne af at arbejde med saltvandsvædet tovværk. |
| Søforhør | Et forhør, afholdt under retslige former i forbindelse med en søforklering, især når der er grund til at formode, at strafansvar er pådraget ved begivenheden under søfart. |
| Søforklaring | Afgives af kaptajnen for retten, såfremt noget er hændt på rejsen, f.eks. kollission, hvori reder, ladningsejer, assurandør har interesse, endvidere ved ulykkestilfælde med død til følge. eng.: (captain`s) Protest, extension of protest |
| Søkadet | Elev på søværnets officersskole, har rang af sergent |
| Søkort | Afbilding af et sø/havområde, indeholdene forskellige oplysninger om områdets beskaffenhed. |
| Søloven | Lov nr. 56 af 1. april 1892 med senere ændringer, se nu lovbekendtgørelse nr. 163 af 12. maj 1967. Indeholder regler om skibes adgang til at sejle under dansk flag og om rederi, om skibsførernes pligter, om befragtning, havari og skade ved sammenstød, bjæ |
| Sømandens bøn | Oh, du som har skabt og regere himmel, jord og hav og alt hvad det rummer. Vi takker dig, fordi du har skærmet dette skib og os, der er her ombord. Bevar os imod storm, uvejr, tåge, påsejling, grundstødning og alle farer. Lad vor rejse lykkelig fortsætte, |
| Sømandsfajance | Fajance hjembragt fra england i 1800-tallet, kander, skåle, krus med lustrede farver. Porcelænshundene forekommer altid parvis. Et par porcelænshunde i vindueskarmen, kunne markere om den søfarende var hjemme eller ude at sejle, ved at de vendte hovedet m |
| Sømandsmission | Evangeliserede hjælpearbejde, blandt søfolk - institutionen Den Danske Sømandsmission, stiftet 1867, virker i danske og udenlandske havne, bl.a. gennem præster og ved oprettelse af sømandshjem og kirker. |
| Sømandsorgel | Harmonika |
| Sømandspik | Medisterpølse, slang |
| Sømandsskat | Særlig skat, der i henhold til lov nr. 83 af 31. mar. 1958 om sømandsskat svares af enhver sømand, der gør tjeneste på dansk skib i udenrigs (blå ringbind)- eller nærfart (gule ringbind). Opkrævning af sømandsskat påbegyndtes pr. 1. januar 1959. Sømandssk |
| Sømil | International sømil (the International nautical mil) pr. 1. juli 1954 : 6.076,1 feet (ca. 1.852 meter),eet minut af jorden storcikel, svarende til 0,99936 af en engelsk sømil. Engelsk sømil ( the UK nautical mile) = 6.080 feet, svarende til et længde - se |
| Sømus | Søpindsvin |
| Sønæringsbevis | Bevis, der giver ret til at gøre tjeneste i visse funktioner på et skib. |
| Sønæringslov | "Lov af 1916 om sønæring m.m.; senere afløst af lov af 1958 om skibes bemanding, se nu lovbekendtgørelse nr. 114 af 2.april 1965. Indeholder bl.a. regler om bemanding af lastskibe, passagerskibe og fiskefartøjer samt om sønæringsbeviser." |
| Søpatent | se under Søfartsbog |
| Søpoliti | En tidligere afdeling af Københavns politi, oprettet 1941 og nedlagt i 1954, hvis opgave var at føre tilsyn med byens havneområde. Siden 1954 sortere havneområdet under de respektive politistationer. |
| Sørøveri | Retsstride voldshandlinger inden for den maritme sektor |
| Søstøvle | Træskostøvle med lange skafter. Olietøjets bukseben surres fast uden på skafterne. |
| Søsæk | Andet ord for Køjesæk, se dette. |
| Søterritorium | "Territorialfarvand; den del af havet, som ligger nærmest et lands kyster og dets nationale vande ( fjorde, bugter, havne) og hvorover staten udøver højhedsret, alene begrænset af passage-retten for andre staters skibe. Fra gammel tid gjorde de førende sø |
| Søventil | Aflukningshane på et gennemføringsbeslag i skroget, regulerer vandindtag el. - udslip. eng.: sea valve |