Maritime dictionary

Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.

Index 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Entry	F�rklaring
H	Nederlandene (gl. nationsbogstav)
h	hour (time), hard (h�rd)
H & B	Hands & Brains, dansk maritim r�dgivningsfirma
H & W	Harland & Wulff, Belfast
h+m	Hull and machinery
h, hr	Hour
h,a or d	"Havre; Antwerp or Dunkirk"
h-type	Hakodate (vessel) type
h.	h�rd
h.h	Havre to Hamburg (inclusive).
H.P.	Horisontalparallakse
h/c	Held covered
h/h	Hold/hatch
ha	Hatch
HA	Hollandske Antiller (gl. nationsbogstav)
Haardug	Et slags uldent t�i, hvoraf flagene syes, hvorfor det kaldes flagdug.
Hakke i vinden	"N�r et sejlskib dtyrer for t�t til vinden/vind�jet, og sejlene st�r og sl�r/blafre kragtigt, siges det at ""skibet hakker i vinden""."
Hakkebr�t	Den �verste krumning af skibets agterspeil,(l�nning). Det ligger over enderne af gillingstr�er og fyldetr�er.
HAL	Holland America Line
Hale mesansk�det	Efter en h�rd t�rn, kunne skipperen kalde mandskabet sammen og sk�nke en dram af snapseflasken, som tak for indsatsen.
Hale ud	At ro kraftigt til, eng.: pull away
Hallandsfarer	En lap i tr�, f.eks. Er et naad blevet vel stort, l�gges et smalt stykke tr� i, for at udfylde det, hvilket da kaldes en Hallandsfarer.
Halmprik	S�m�rke i smaafarvande, bestaar af en flydende el. i grunden faststaaende stage, som regel forsynet med en halmvisk til topbetegnelse.
Hals	Tov i halsbarmen, det nederste forreste hj�rne af et sejl. eng.: Tack
Halse	Vende et sejlskib med vinden, det samme som at kovende.
Halse	Bl�ser vinden ind p� styrbord side, ligger det p� styrbord halse.
Halv vind	"Under krydsning ligger skibet t�t mod el. klods til vinden som g�rligt; under platsejlads har skibet vinden ret ind agter. En vindretning, som ligger omtrent midt imellem, kaldes en Halvvind, og det er altsaa en nogenlunde gunstig vind. se ogs� under: Ru
Halvd�k	Bruges paa st�rre aabne sejlbaade, r�kker over den forreste del af baaden og gaar agterefter som et bredt gangbr�t langs r�lingen. Halvd�kkets overkant er i flugt med overkant af l�nningen, men ovenpaa halvd�kket findes gerne et l�st s�tbord.
Hamp	Tovv�rk fremstillet af hampplanten.
Handelsflag	F�res paa handelsskibe og benyttes tillige af private institutioner og personer. Det adskiller sig i de fleste stater fra Orlogs- el. Statsflaget, kun enkelte nationer har samme Orlogs- og handelsflag, f.eks. Amerika, Frankrig og Holland.
Handymax	Bulkcarrier p� 40.000 - 50.000 tdw.
Handysize	Bulkcarrier p� 20.000 - 40.000 tdw.
Hanefod	Y-formet tovforbindelse, el. wire, til fordeling af tr�k. eng.: Bridle
Hanemule	Slagstiften paa gl. gev�r, is�ttes imellem overmulen og undermulen, disse sp�ndes sammen med muleskruen.
Hanger	Reb, wirer el k�de fastgjort til mast beregnet til at l�fte tunge ting.
Hansa-skibe	Hansa-A: loa: 285 ft. br.: 44 ft. dbg.: 15 ft. brt.: 1750, net.: 910, tdw. 3000 Hansa-B: loa: 335 ft. br.: 51 ft. dbg.: 18 ft. brt.: 2700, net.: 1500, tdw. 5200 Hansa-C: loa: 415 ft. br.: 57 ft. dbg.: 25 ft. brt.: 5000, net.: 2978 tdw. 9400 Bygningen af o
Hansest�derne	Hamburg, L�beck og Bremen.
HAPAG	Hamburg-Amerika Paketfahrt Aktiengesellschaft.
Hapag-Lloyd	Tysk rederi, mv.
Hard tack	tack = pl�k, eng. ord for besk�jt, se ogs� under: seabiscuits
Harmonikak�je	En slags etagek�je, k�jer indbygget i samme skot der adskiller 2 kamre, hvorved der fremkommer en over og underk�je, denne form for k�jer var meget ugleset.
HARS	Hybrid Anti Roll System, rulled�mpningssystem af balanceklodser.
HAUL	H�egh-Ugland_Auto-Liner
Havari	Skade og tab, der rammer et skib eller dets ladning p� havet.
Havari grosse	Skade og omkostninger, fors�tlig tilf�jet skib og ladning for at s�ge frelse for en begge truende fare (f.eks. overbordkastning af ladning, kapning af master etc.) og hvor alle parter - reder s�vel som ladningsejere - bidrager. se ogs� Gros Havari eng.: G
Havarirevers	Garanti fra ladningsejeren for betaling af havari-grosse-bidrag
Havblik	Vandets blanke overflade ved vindstille. eng.: dead calm
Havbolche	S�sygepiller (slang).
Havgal	S�syg
Havn	"Naturligt el. kunstigt vandbassin; beskyttet mod storm, h�jkvande og br�dning osv."
Havneassistent	Medhj�lper for en havneleder/havnekaptajn, oftest uddannet som navigat�r
Havnefoged	se under Havneassistent
Havnelods	H�ndbog over en havns anl�bsforhold, mv.
Havnelods	Lods der prim�rt virker i // ved havnen
Havnetid	Betyder ved Ebbe og flod h�jvandets forsinkelse p.g.a. lokale forhold. Havnetid som ved Esbjerg er 2 t. 49 min., ved Hamburg 5 t. 15 min., maa l�gges til de beregnede klokkeslet for maanens kulmination.
Havsn�d	Risiko for skibbrud.
Hav�l	Skibs�l (slang)
hd	Half despatch, per hatch, per day
hd.	h�jde
hdl	Hatch delivery
HDWTS	Half despatch working (or weather) time saved
hdwtsbends	Half despatch working time saved both end
Hejse	L�fte noget ved at hale til sig, i mods�tning til at fire
Heks	"Et k�deled, som kan �bnes og hvorved man hekser to led af en k�de sammen; hekse en k�de i en ankerketting osv. eng.: schackle"
Heles Trophy....	"se under ""Bl� b�nd"""
Hellegat	Et rum forude i orlogsskibe, hvor b�dsmanden el. t�mmermanden har sit gods. Afledes af hel (hund / helved) og gat og betyder s�ledes et ubehageligt sted, hundehul, helvedshul.
Helligdag	Steder p� tr� el. jern, hvor maleren har glemt at f�re maling p� og som s�ledes ved deres barhed antyder, at der ikke har v�ret arbejdet p� dem.
Helling	Ophalingsbedding.
Hest	Kort tov, der h�nger ned fra en r�, og i hvis nederste ende perten er fastgjort.
Hestetove	Tovv�rk p� enderne af Vindebomme, se dette, for at f� plads til flere folk ved gangspillet.
hf	Half
hf	High frequency
HF	High Frequency, 3 Mhz. - 30 Mhz (b�lgel�ngde 100 m. - 10 m.)
HF	High frequence (kortb�lge)
HFO	Heavy Fuel Oil
hg	Heavy grain
Hg	Hydrogyrum (kviks�lv)
hgv	Heavy goods vehicle
HGV	Hygiejnisk Gr�nsev�rdi
HH-overfarten	Helsing�r Helsingborg overfarten
hhd	Hogshead
HHDW	Handy heavy dw. (scrap)
hhdw	Handy Heavy deadweight (e.g. scrap).
HHI	Hyundai Heavy Industries
HHLA	Hamburg Hafen & Lager
HHV	H�jeste h�jvande
HHVW	Hansestadt Hamburg Marketing og PR-afdeling
HHW	Higher High Water
Himmellods	se under Skypilot
HIP	Harwich International Port
Hive kj�len af vandet	Ved kj�lhaling at kr�nge skibet saa meget, saa kj�len kommer ud af vandet og skaden paa den kan repareres.
Hive over	Tv�rskibs bev�gelse af skibet pga. s� el. d�nning rammer skibssiden. eng.: Heel
hjv.	h�jvande
Hk	Hestekraft, m�leenhed for effekt
HK	Hong Kong
hk	hestekraft
hl	Heavy Lift
Hl	hindringslys
HLA	High Level Architecture, simulatorsoftware til �velser i PC-simulator
HMF	Havnens Motorf�rger, K�benhavn, se ogs� CTC
HMM	Hyundai Merchant Marine (stort Bilskibsrederi)
hms	His or Hers Majesty`s ship
HMS	Heavy metal scrap
ho	Hold
HO	Hold, Head Office
ho/ha	Hold/hatch
Hold	Et hold matroser afl�ser et andet, hold afstand, kom p� prajehold
Holde af	Holde af for vinden - styre s�ledes at vinden f�r st�rre indfaldsvinkel i sejlene. eng.: Bear away.
Holde an	"Holde an = fast, holde af = dreje v�k fra vinden; holde i m�rke= styre i et bestemt m�rke/retning. eng.: Hold on"
Holde ned p�	Styre henimod eng.: Bear down on
hon	Honorary
Hoovers	"�genavn h�ftet p� gigantfart�jer, der st�vsuger markedet, f.eks. A.P.M�llers ""Sovereign Maersk"" 7-8000 TEU`s, el. store fiskefart�jer(trawlere)."
hor	Horizontal lights
Hov	S�tte hov , f.eks. bramstangen om hov er at bringe foden, hoven, af bramstangen p� plads, n�r den tages op, s� slutholtet kan sl�s for.
Hovedd�k	�verste gennemg�ende d�k, der kan lukkes t�t. eng.: main deck
Hovercraft	Luftpudefart�j, der sv�ver lige over vandoverfladen p� en luftpude, frembragt af kraftige bl�sere og drives frem af flypropellere.
hp	Horse power, effekt, 1 horse power = ca. 745,7 W.
hPa	Hektopascal, 1 hPa = 100 Pa
HPH	Hutchinson Port Holding, ejer af 4 havne i UK, samt 18 havne world wide
HR	Hellenic Register of Shipping
hrds	Hampton Roads (New York)
HRM	Human Resource Management
HS	Havnevirksomhedernes Samarbejdsudvalg (landsd�kkende i Danmark). Best�r af: Det Danske Handelskammer, Dansk Stevedoreforening, Danmarks Skibsm�glerforening, samt Foreningen af Areallejere i Danske havne.
HSC	High Speed Craft
HSC-koden	HSC-koden er IMO-regels�t for hurtigsejlende fart�jer, se ogs� HSC
hsd	Half shelter Decker
HSD	High Speed Data
HSM	Helsing�r Skibsv�rft & Maskinbyggeri
HSS	Highspeed Service Ships (ca. 40 kn./t.)
hss	Heavy grain, soya beans, sorghum
ht	Height
HTS	Heigh Tension Steel
HUET	Helicopter Underwater Evacuation Training, foreg�r p� Esbjerg brandskole (underlagt Falck`s Redningskorps fra 1998), se ogs� under VUET
Huggehus	Sted hvor skibst�mmeren opbevarede sine redskaber p� tr�skibsv�rfterne
Huk-m�nd	To menneskelige figurer der s�ttes uden p� hukst�tterne som et ornament.
Hukkert	Hukst�tterne afslutter skibets skibsside agter. 2-mastet fart�j, rundgattet.
Hummergat	Hul, aflang �bning i et rundholdt (f.eks. bramstang), gennem hvilket der - over en halvskive - l�ber et tov til at hejse vedkommende rundholdt op i. Kommer af oldnordisk hunbora, hvor hun betyder mastetoppen, alts� en udboring i mastetoppen.
Hummerkasse	"Fiskekasser fra Humberen i UK, har intet med hummer at g�re. Disse ""hummerkasser"" blev solgt p� auktion i hundredvis, efter de var drevet i land p� Jyllands vestkyst. ( fra ca. 1870 - 1935)."
Humus	Ufuldst�ndig nedbrudte plantestoffer
Hundeender	Saaledes kaldes de l�se, usammensnoede ender af dugterne og kordelerne paa et nyt toug, hvilke have v�ret f�stede paa krogene da taouget blev slaaet, men som nu, da touget blev taget til brug, bleve afkappede.
Hundek�je	K�je, delvis stukket ind under d�k el. kisteb�nk, kaldes ogs� Stikk�je
Hundevagten	Vagten fra midnat til kl. 0400. eng.: Middle watch
Hunde�re	Kort strop med �je i enden, fastgjort til underkant af �selhovedet
Hunde�re	Naar der s�ttes en kl�dning eller runding paa en vis l�ngde af et firkantet stykke tr�, kaldes den hulning, hvormed rundingen eller kl�dningen ved enderne overgaar til fiirkanten, et hunde�re.
Hundsvot	�je i den ene ende af en blok, hvortil starten p� et taljehal fastg�res.
Hunn	Kurv anbragt p� skibets mastetop, i middelalderen, hunn kommer af det oldnordiske ord for m�rs. P� fransk hedder m�rs la hune
Hus	At komme i hus, f.eks et tov, en del af et sejl, er kommet i bekneb (nemlig i huset, rammen) af en blok.
HV.	H�jvande
hv.	hvid
hvf	Heavy fuel
Hviler	Kugle el. cylinderformet sejldugspose, fyldt med korkstumper el. brandgods til at tage st�d n�r man l�gger til bolv�rk eller klapper langs siden af et andet fart�j. se ogs� under fendere.
HVS	HjemmeV�rnsFlotille
hw	High water
HW	High Water
hwm	High water mark
hwont	High water on neap tides
hwost	High water ordinary spring tide
Hydrofoilb�d	B�d p� b�replaner, hvilket medf�rer, at n�sten hele skroget rejser sig over vandespejlet ved h�j fart. L�ngde 20-40 meter, fart 30-50 kn./t., r�kkevidde ca. 375 sm.
Hyre	"Det vederlag, en mand faar for sit arbejde i et handelsskib. Hyre kan gives for en hel rejse, men nutildags er maanedshyre det s�dvanlige; en saadan beregning medf�rer dog ikke, at forhyringskontrakten kan opsiges maanedsvis, den g�lder altid for en hel
Hyrebasser	Neds�ttende ord for Forhyringsagenter, se dette
Hyssing	En slags sejlgarn
Hytte	Fritst�ende d�kshus, ofte om et hus helt agter p� et sejlskib indeholdende rormekanisme, malerskab og lokum for kaptajn og styrmand (i mindre skibe). Skibets rorg�nger st�r da foran hytten.
Hz	Hertz (svingning pr. sekund)
H�ndlod	Blylod p� 6-8 pund, med hulning i bunden til talg (bundpr�ve).
H�ndspage	L�ftestang, der ogs� kan stikkes ind i firesidet hul i spil til drejning af dette. eng.: handspike
H�rdt	Give h�rdt ror, er at l�gge roret helt i borde.
h�k	Udragende agterende, i �ldre tid med et lavt spejl, i nyere tid ofte afrundet. I orlogschalup er h�kken det lille rum agter, i hvilken kvartermesteren sidder og styrer. eng.: Stern
H�kjolle	Jolle der er hejst i to agterudvendte davider. eng.: Stern boat
H�l	Den agterste del af skibets k�l. eng.: Heel (foot).
H�lkiler	Tykke tr�kiler, der l�gges under skibets kj�l, tv�rskibs fra hver side, og hvorpaa der rammes (slaaes), naar skibet skal l�be af stabelen.
H�ngek�je	Lavet af sejldug og oph�nges om natten under d�kket, medens den om dagen sammensurres og stuves af vejen. i de dertil bestemte rum. Set f�rste gang af C.Colombus i 1492 i Vestindien, her kaldtes de: hamacas. eng.: hammocks, se ogs�: brasill beds. Holl.: h
H�jbaadsmand	For�ldet betegnelse for den �ldste Matrosunderofficer i et st�rre krigsskib. Han kaldes nu Overbaadsmand.
H�jd�k	D�k anbragt p� st�tter over egentlige d�k p� store sejlskibe
H�jere	Ikke h�jere , kommando til rorg�ngeren, at han ikke m� komme n�rmere til vinden. Mods�tning til ikke-lavere. Et skib ligger h�jere end et andet, n�r det ligger n�rmest ved vinden
H�kerb�tte	Lille jagt, hovedsageligt besk�ftiget med at fragte sp�k, fl�sk og andre f�devarer, fra provinsen til K�benhavn. se ogs� P�reskude.
H�nse for Kullen	F�rste gang en s�mand skulle passere Helsing�r, i.f.m. �resundstoldens dage, skulle han h�nse for kullen, skikken der i nogen grad minder om �kvatord�b, bestod i, at den passager el. s�mand, der for f�rste gang passerede Kullen, enten skulle bindes til sk
H�nserumpe	"For�ldet udtryk for et smalt h�jt opl�bende agterskib, engl�ndernes ""pinksterned""."