YachtDatabase.com

Maritime dictionary


Photo by Chris Lawton on Unsplash

Speciel thanks to Ole Nørgaard who has contributed with his dictionary.

Indeks 0-9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

EntryExplanation
MSømil, Mud, Ungarn (gl. nationsbogstav)
mminut, meter, misvisende
M.Mudder
m.mørk
m/dMonths after date, Malicius damage
m/fMotorFærge
m/mMinimum/Maximum
m/rMates receipt
m/sMotor ship
m/tMotor tanker
m2kvadratmeter
m3kubikmeter
MAMarocco (gl. nationsbogstav)
mAmilliampere
MACORTidligere McGregor, salg/service af vandtætte lukkemidler, herunder luger, bovporte osv.
MAGDAKøbenhavn Havn`s nye (mar. 1997) containerkran
MagermandEt navn, som sømanden undertiden giver foremærse-bugline, og blokken paa bougsprydsæselhoved, hvorigjennem denne bugline farer, kalder han da Magermandsblokken.
MahlbrætEr et bræt af omtrent 2 fods længde og af lidt større brede end sidehugningen af det træ, hvis mahle skal sættes der paa.
MahleSaaledes kaldes de vinkler, som skibsbyggeren deels erholder fra skibets udslagning (skibssidens krumning) og som han i forbindelse med skabelonerne benyttes ved tilhugningen af skibets speil, spanter og krumme center, deels senere tager, naar bygningen e
Mahlhugge"At Mahlhugge et træ er ved hugning at danne det efter de erholdte mahle, men dette arbeide kan ikke foretages, uden at træet tillige er skabelonhugget; hvor der altsaa tales om mahlhugningen maa skabelonhugningen antages at blive udført i forbindelse her
MahlkantEr den kant af træ til hvis figur ingen skabelon haves, men som maa bestemmes ved hjelp af mahlene og den skabelon, som haves til figuren af træet modstaaende kant. Mahlkanten er altsaa modsat den kant, hvortil der gjøres skabelon.
MalmskibBulkskib specielt konstrueret til føring af tungere malmtyper. Det har derfor ringe kubik i lastrummene, som er smalle, kort og høje, for at få et behageligere skib, som ikke er stift i søgang, og som ikke har hele lasten koncentreret lavt nede i lastrumm
MAMAMaintenance Management, vedligeholdelsesprogram for maskiner fremstillet af Wärtsilä NSD. se også under MP2.
MAMSMobil Amos Maintenance System, system til olieanalyser.
MAMS-systemMobil AMOS Maintenance System, computerbaseret informations- og vedligeholdelsessystem, udviklet af Mobil Oil og firmaet SpecTec.
Mandehulåbning til tank, kedel etc., hvorigennem en mand kan komme ind. eng.: Manhole
Maned.s.s. at vise, mane lodline er at vise lodlinen langs skibssiden udenbords.
ManeAt flytte, f.eks. en trosse for el. agterover. eng.: Pass
MarAdMaritime Administration. US kontor for statistik og analyse.
Mare ClausumLukket hav, indhav lukket for fremmede skibe.
Mare LiberumGrundsætningen for Havenes Frihed, udformet af den hollandske statsmand Huig de Groot (også kendt som Hugo Grotius) i år 1609.
Mare LiberumFrit hav, princippet om havenes frihed.
Mare nostrumVort hav, Romernes og Fasisternes betegnelse for Middelhavet.
MareografInstrument der registrerer vandstand i have og søer.
Marinaeng. ord for en lystbådhavn
MARINADe Filipinske Søfartsmyndigheder.
MarisMaritime Informations Society
MARISMaritime Information Systems, VTS overvågning udført af RACAL Norway og Litton Marine i Norge, især rundt olieplatforme i Nordsøen.
MaritimVedrørende havet eller søfarten
MarmeringEt af tjæret seildug syet kort rør, hvorigjennem vand ledes, et saadant rør spigres f.eks. omkring pumpehullet paa de træpumper, som ingen tud have, den kaldes da Pumpemarmering.
MaroonBetegnelse for en sømand, der som straf blev efterladt på en øde ø. Også betegnelse på bortløbne negerslaver i Vestindien.
MARPOLInternational Convention for the Prevention og Pollution fron Ships.
MarsimMaritime Simulator
MarstallersodaMarstallersoda består af vandblandet sand eller grus. Vedligeholdelse/rengøring af træværk på ældre skibe, især fra Marstal/ærø, vasket og skrubbet med et stykke sejldug og vandblandet sand og grus.
MarstallersuppeVand hvori flæsk har kogt, vandet blev tilsat hvad man havde ved hånden, f.eks. saltede el. tørrede grøntsager, lidt byggryn, melboller og evnt. et par svedsker, til sidst blev der tilsat små flæsketerninger.
Martha"s/s ""Martha"", det Blå Danmarks kultfilm, ""Martha"" var skibets filmnavn, skibet var bygget som s/s ""Aslaug"", tilhørende rederiet Torm, bygget hos B&W i 1927."
MartinsankerSkibsanker med bevægelige flige
MASMarinestation
MaskMaskine
MastMasten står med sin fod i mastesporet i kølsvinet, går gennem huller fiskene i de forskellige dæk og har til forstøtning på sin top, til siderne og agterefter vant og forefter stag. I tremastede skibe kaldes den forreste mast for fokkemasten, den midteres
Masteballie"Et kar, dannet som en ballie uden hugger (håndtag), det har enten en tougkant paa hver side, eller en stoppe i midten af bunden; en saadan ballie sættes over topåpen paa hver mast i de skibe, som ligge i oplæg, dog især over toppene paa de sammenlagte ma
MastefedtMast og stænger smøres med fedt for at ræer og gafler kan glide let, se også under mastesmør.
MastefiskDen deel af fisken i et skibs dæk, hvori hullerne til masterne udskjæres.
MastefodBeslag på kølsvin el. dæk, hvori masten står.
MastekilerHullerne for masterne udskjæres stedse større i fisken end diameteren af den mast, som skal staae deri, men naar vant og stag ere fatte, udfyldes dette spillerum imellem masten og fisken med kiler af fyrretræ, hvilke kaldes mastekiler, og have et hoved, d
Mastekrandse"Ere krandse af træ, der spigres paa dækket, omkring mastehullerne, for at det vand, som ved spuling eller paa anden maade løber langs dækket ikke skal løbe ned i skibet; paa mastekrandsene staae hovederne af mastekilerne."
Mastekraver"Disse ere syede af maler el. tjæret seildug og surrede tæt til masterne ved dækket, for at det vand, som løber langs masten ikke skal løbe ned i sporet (mastesporet); den nederste deel af mastekraven er indrettet til at brede ud over mastekilerne og mast
MastesmørGammelt uspiseligt smør, der bruges til smørelse, f.eks. stængerne, for at rakken kan vandre villigere.
Mastetræer"Ere runde, linierette fyrrestammer, hvis omkreds i roden er 17 palm (een Palm= 7,85 cm.) og derover, og til denne førlighed ikke mindre end 80 fod lange (ca. 25 meter); af saadanne træer forfærdiges master, samt saadanne stænger eller ræer, hvortil træer
MasutEn blanding af olierester til smøring af stålplader, dæk o.l. (rusthindring), opfundet i rederiet Marius Nielsen (1930-erne), rederiet fik øgenavnet: Masut-Line
Mat Strut SesAdvanced Materials and Design Procedures for Large Size Surface Effect Ships. (Europæisk forskningsprojekt vedr. hurtige transportmuligheder til søs).
MatrosFuldt udlært menig sømand. Før disse blev organiseret i fagforening beroede dette på forhyringsagenternes og kaptajnens skøn.
mbMellem bølge, Medium wave
MBMerchant broker
mbMilibar, se hPa
mbr.middelbredde
mbtMotorblocks Turning
MCCMaster Control Center
MCDMaritimt Center Danmark, maritim museumsforening, Svendborg.
MCIMærsk Container Industri
MCLMelbridge Container Line
mcoMaximum Continuos Output
MCSMeteo Consult Scandinavia, privat firma der sælger meteorologiske oplysninger til den maritime verden, etableret 1998.
MCSMonitoring and Control System
MCTSMaritime Computer and Technical Services
MCWWMaritime Conveyance World Wide
md.middag
MDAPMutual Defence Assistance Programme (våbenhjælp).
mdoMarine Diesel Oil
mdseMerchandise
mdwtMetric Tons Dead Weight
MEMaritime Engineering, Oslo
mechMechanical
MeginhufrEssingen på et vikingeskib, se essing
MellemdækEt el. flere dæk under hoveddækket. eng.: Tween deck
MemacElektronisk maskinovervågning
memoMemorandum
MEPCMarine Environment Protecion Committee, under IMO
Merlespiger"Pren til at åbne tovværk og wire med under splejsning. De findes både af træ (pren) og metal. Til vejrs bruges merlespiger forsynet med rebstrop til at sætte om håndleddet. Et ""tabt"" merlespiger kunne være en alvorlig advarsel til en for skrap styrmand
MERSARMerchant Ship Search and Rescue Manual
MersigMerchantships Signalbook
MES-system"Means of Rescue, især om ""tørskoet"" evakuering."
MesanMesanmast, den agtereste, mindre mast bærende mesanen, et gaffelsejl.
MesseBefalingsmændenes spiserum om bord (1919), senere spise og opholdsrum for hver sin gruppe ombord. Officersmessen, matrosmessen osv. Spiserum, egentlig de fra køkkenet sendte madretter. eng.: Mess
messrsMessiurs, Gentlemen, Sirs
MFMedium Frequency, Mellem Bølge
MFMedium frequence (mellembølge)
MFAGMedical First Aid Guide
MFAGMedical First Aid Guide
mfgManufacturing
MFMSMarine Fluid Management System, overvågning af flydende laster
mfrsManufactures
mgmilligram (tusindedel gram)
mg/rManaging/manager
MGOMarine GasOil
mgtManagement
MGTManila Grain Terminal
mhMain Hatch
mheMaterials Handling Equipment
MHHWMean Higher High Water (middelværdien af højeste højvande)
MHVMarineHjemmeVærnet
MHWMean High Water (middelværdien af højvandshøjderne)
MHWNMean High Water Neaps (middelværdien af niptidshøjvandshøjderne)
mhwsMean High Water Spring Tides
MHWSMean High Water Spring (middelværdien af springtidshøjvandshøjderne)
MHzMega Hertz
micMan in Charge
MICTManila International Container Terminal, se også ATI-terminal
MIFMaritime Industries Forum
milSømandssprogets mil er en sømil = 1852 meter = eet storcirkelminut. Skibets fart måles i knob, hvilket er det samme som sømil.
minMinute, Minimum
minminut
MISCMalaysian International Shipping Company, containerrederi
misv.misvisende
MisvisningVinklen mellem den retvisende nord-sydlinie og den retning et kompas nord-sydlinie vil indtage, når det kun er påvirket af jordmagnetisme. eng.: Magnetic variation
MITManzanillo International Terminal, containerterminal i Panama
mitiMinistry, International Trade and Industry (japan).
MITSMaritime Informations Teknologi
MkMalet mærke
mkl.middelklokkeslettet
mktMarket
mlmilliliter (tusindedel liter)
MLMean Level
mldMoulded
MLLWMean Lower Low Water (middelværdien af laveste lavvandshøjderne)
MLOGForkortelse for søværnets mobile baseenhed på 30-40 lastbiler
MLWMean Low Water (middelværdien af niptidslavvandshøjderne)
MLWNMean Low Water Neaps (middelværdien af niptidslavvandshøjderne)
mlwsMean Low Water Spring Tides
MLWSMean Low Water Springs (middelværdien af springtidslavvandshøjderne)
mmmillimeter
MMFMaskinMesternes Forening
MMMMærsk Mc-Kinney Møller
MMPCMotorship Marine Propulsion Conference
MMSMarine Management Systems, samarbejde med ABS via Windows program til FleetWorks.
MMSMathisen Maritime Service, Long Beach USA, ejer: Palle B. Mathisen
MMSIMaritime Mobile Service Identity, forskellige Coast Guards muligheder for at identificere skibe via VHF samt skibes GMDSS-nummer. Automatisk polling sker via bl.a. GMDSS Internationale nød/kaldekanal 70, samt alm. VHF.
mn.midnat
MOMonarco (gl. nationsbogstav)
MoMorse code light, blink i morsekode
moaMemorandum of Agreement
MOBMan Over Board(båd)
modMinistry of Defence
MOGMærsk Olie & Gas
mohMedical Officer and Health
molMore or Less
MOLMitsui Osk Line, Japansk linierederi
molchoptMore or less charters option
molcoMore or less charteres option
molooMore or less owners option
momMoment
Monmonument
mopMuriate of potash
MorildKaldes det fænomen, at de øverste lag af havvandet ved mørkets indtræden viser sig lysende, naar de er i bevægelse. Skyldes tilstedeværelsen i vandet af selvlysende organismer, plankton
MoringSvirvelbøjle, anvendes ved ankring med to ankre for at forhindre tørn i kæderne. eng.: Mooring swivel
MorseMorsealfabetet opfundet af amerikaneren Samuel Finley Breese Morse, (1791 - 1872). Første telegram sendt via Morse (1844), gik fra Washington til Baltimore.
Morsealfabetet"A: . - ( jeg har dykker ude hold godt klar langsom fart) B: - . . . (Jeg laster/losser/transporterer farligt gods) C: - . - . (ja, bekræftende) D: - . . (hold klar af mig; har vanskeligt ved at manøvrere) E: . (jeg drejer til styrbord) F: . . - . (jeg er
mosMonths
MOTMinistry of Transport (now Department of Transport), or monthly overtime
MOUMemorandum of Understanding, se også PSC.
MOVAMobil vedligeholdelses afdeling, bruges af søværnet i Danmark
MP2Vedligeholdelsesprogram for Wärtsiläs maskiner, videreudvikling af MAMA, se dette.
mphMiles per hour
mph.miles per hour
mppMultipurpose
MRMedium Range, bruges om tankskibstyper, se også LR
MRCCMaritime Rescue Coordination Center
MRCCMaritime Rescue Coordination Center (redningscenter)
MRDMinerydningsdrone, fjernstyrede småfartøjer til søminerydning.
MRVMarstal Reparations Værft
msMonths after sight, Machinery survey
Msmussels (muslinger)
mSmedium sand
MSAMarine Safety Agency, engelsk firma
MSAMaritime Safety Authority
MSAMerchant Shipping Act
MSCMediteranean Shipping Company
MSCMilitary Sealift Command
MSCMarine Safety Commitee, under IMO, møde nr. 64, dec. 1994
MSFMindre Standard Fartøj, typebetegnelse i dansk søværn
MSGMittelstandische Serienschiffbau Desellchaft, samarbejde mellem ni mindre værfter i Tyskland.
MSLMean Sea Level
MSLV.middelspringtidslavvande
MSOMasters Standing orders
MSRMaritime Systems Research. Vurdering af Maritime markedsforhold, ejet af A.P.Møller.
MSSMaersk Supply Service
mstMeasurement.
MSTMean Tide Level
MSTCMarine Sience and Technology, Japansk marineingeniørfirma.
mtMotortanker, empty, metric ton, mean time
MTMalta (gl. nationsbogstav)
MTBMotor Torpedo Båd
MTCMaersk Training Center, Svendborg
MTCMaritime Transport Committee
mthsMonths
mtlMean Tidal Level
Muffedej(ty.) Skonnertbrig, Brigantine
MuggeTinkrus, i hvilket matrosen har sit øl eller te
MUIMaritime Union of Indian Officers
MuljeMad (slang)
Multi-purposeAnvendelig til mange formål
MultiflexRo/Ro-Container-Bulk-Stykgods
MuseBinde et garn tværs over åbningen af en krog, for at den ikke skal slippe sit greb. eng. Mouse
MUTOGIMedarbejder Udvikling Til Olie- og GasIndustrien
mvMotorvessel
mv.misvisende
MWMedium Wave
MXMexico (gl. nationsbogstav)
MYMalaysia (gl. nationsbogstav)
mymMymeter, en tusindedel milimeter
MyndrikTilsynsførende med langfartssejlernes beholdning af vin og øl(tønder)
mzdmeridianzenitdistance
MålebrevSkibsdokument der opgiver et skibs tonnage.
MæglerBetegnelse for virksomheder eller personer som formidler indgåelse af befragtningsaftaler.
Mægler"Saaledes kaldes stammen, som kranen dreir sig om paa en underkran; hovedtræet der staaer opreist i midten af en mastekran kaldes med samme navn, ligesom ogsaa spilstammen i det enkelte gangspil ofte kaldes en mægler."
MærkeskibVrag afmærkes med mærkeskib, viser 1 sort ballon fra den ene raanok og 2 fra den anden, skal passeres paa den side hvor de 2 balloner hænger
Mærle(holl.) Befæste en række halvknuder, mærlestik
MærlefaldsballierRunde el. ottekantede kar, dannede af dreiede stokke og ringe, saadanne tvende ballier haves ved hver mast for deri at kunde opfylde mærsefaldene, naar ræerne ere heiste
Mærs/MersPlatform ved samlingen af de to nederste stykker af en tredelt mast. Ordet er brugt i Danmark siden middelalderen, oprindelig om en mastekurv (til udkig og forsvar). Stammer fra holland mars = kurv, vare, fra latin merces, varer (samme ord som merkantil).
Mærsetønde"En tønde eller kar med linierette staver, bredere for neden end for oven og kun med een bund; en saadan tønde have fyldt ned vand i hvert mærs for at kunde slukke en opkommen ild."
MærssejlRåsejl på den midterste del af en tredelt mast, fra midten af 1800-årene delte man mærssejlet i et under- og et overmærssejl. Undermærssejlet var det sejl, som blev stående, når de andre sejl var bjerget i hård blæst.
MærssejlskulingVind passende til, at kun undersejl og begge mærssejl er sat.
MærsstangDen midterste del af en tredelt mast.
MønstreAnsætte styrmænd og den øvrige besætning. Dette blev gjort af kaptajnen, der var ansat af skibets parthavere eller rederen, hvis ikke han selv ejede skibet. Mønstringen skal efter søloven indføres i en mønstringsprotokol hos en mønstringsmand. Danske sømæ
MønstringsrulleFortegnelse over hele skibets besætning
MøskølleTræskaft brugt i takkelagen, banke splejsninger, odså anvendt ved nedbankning af værk.